Indflytningssyn
Når du flytter ind, skal der afholdes et indflytningssyn.
Vi vil sørge for at indkalde dig til indflytningssynet, hvor du sammen med en af vores synsinspektører gennemgår boligen og udfylder en digital indflytningsrapport.
Hvis du ikke selv kan være til stede ved indflytningssynet, kan du sende en anden person, som medbringer en af dig udfyldt og underskrevet fuldmagt.
Du kan downloade en blanket til en fuldmagt her.
Efter indflyttersynet vil du få tilsendt et link til en fejl- og mangelliste, som du kan udfylde og indsende senest 14 dage efter indflytning, hvis du finder fejl- og mangler i boligen.
Du får tilsendt både indflytningsrapporten og din fejl- og mangelliste på mail.
Du får også besked om, hvilke fejl og mangler, vi kan udbedre med det samme. Der kan godt være mindre ting, som ikke skal udbedres, men vi gemmer både indflytningsrapporten og fejl- og mangellisten, indtil du skal flytte fra boligen. På den måde kan du være sikker på, at du ikke hæfter for fejl og mangler, der er opstået før du overtog boligen.