Vi skaber hjem, som vi selv ville bo i

Når vi moderniserer en ejendom, tænker vi altid på, hvordan livet og hverdagen i boligerne vil være. Vores boliger er derfor altid indrettet med den grundigste omtanke og stort fokus på at opnå en symbiose mellem æstetik og funktionalitet, så du føler dig hjemme fra første dag.

Vi går ikke på kompromis. Vi vælger materialer og løsninger, som vi selv ville ønske at bo med – fra funktionelle køkkener til velindrettede rum med plads til både hverdagsliv og personlig indretning.

Vores mål er at skabe gode boliger, der fungerer – med rum, der giver plads til både familieliv, ro og hverdagens gøremål og samtidig sikrer kombinationen af æstetik, komfort og kvalitet. Det er vigtigt for os, at du får en bolig, hvor du vil være glad og kan bo trygt og godt i mange år frem. Livet er for kort til at bo dårligt.

Vi holder vores ejendomme i topform

Vores boliger bliver løbende vedligeholdt og renoveret, så de altid fremstår indbydende og i god stand.

Vi tænker ikke kun på den enkelte bolig, men også på helheden. Det kan være alt fra istandsættelse af facader og opgange til etablering af tagterrasser eller forbedringer i gårdmiljøet, så der er bedre plads til cykler og affaldsløsninger.

Vi lytter til dig, dine ønsker og behov

Hos CALUM ser vi vores lejere som vores største aktiv. Derfor lægger vi tung vægt på en god dialog og på at lytte til dine ønsker og behov.

Skulle der opstå et problem, gør vi vores bedste for at finde en løsning hurtigt og effektivt, så du kan fokusere på at nyde livet i din bolig. Skulle noget akut ”brænde på” i din bolig kan du altid få fat på os – også uden for vores almindelige åbningstid. Vi er her for at hjælpe.