Flyttesyn
Inden du flytter
Ved fraflytning skal din bolig gennemgås af en af vores synsinspektører. Når din bolig bliver synet, vurderer synsinspektøren, hvilke istandsættelser, der skal foretages, inden en ny lejer flytter ind.
Indkaldelse til syn
Vi vil sørge for at indkalde dig til flyttesyn.
Nøgleaflevering
Ved flyttesynet skal lejemålet og disponible rum være tømte og rengjorte. Alle nøgler, brikker, p-kort og eventuelle vaskekort/vaskebrik skal afleveres ved flyttesynet. Du skal aflevere det samme antal, som du fik udleveret ved din indflytning. Hvis du ikke ønsker at deltage i synet, skal nøglerne afleveres på CALUMs kontor senest kl. 12.00 dagen før flyttesynet.
Afleveres nøgler og nøglebrikker ikke som beskrevet ovenfor, vil lejemålet blive åbnet ved hjælp af låsesmed for din regning. Udgifterne hertil vil blive lagt på flytteopgørelsen.
Ikke mulighed for at deltage selv?
Hvis du ikke selv kan være til stede ved synet, kan du sende en anden person, som medbringer en af dig udfyldt og underskrevet fuldmagt. Du kan downloade en blanket til en fuldmagt her.
Indbooverdragelseserklæring
Hvis du laver en aftale med den nye lejer om at vedkommende skal overtage noget af dit indbo (f.eks. gardiner), skal I begge udfylde en overdragelseserklæring. Blanket til overdragelseserklæring kan downloades her.
Efter flyttesynet
Efter synet får du en kopi af fraflytningsrapporten, hvor du kan se, hvilke istandsættelser der skal foretages.