Bispensgade 34 / Vesterbro 70 – 76, 9000 Aalborg

Ejendommene, som er opført i 1934, rummer både erhvervslejemål samt 28 attraktive boliger i størrelser fra 67 m² til 176 m².

Lejlighederne er indrettet som 1–5-værelses boliger med fokus på både komfort og funktionalitet. Soveværelserne er placeret mod ejendommens rolige bagside, hvilket skaber en behagelig og fredelig atmosfære uden gener fra trafikken på Vesterbro. Samtidig er ejendommene udstyret med lydisolerende vinduer, som effektivt reducerer støj udefra.

Boligerne byder generelt på et skønt lysindfald, rummelige stuer og værelser samt højt til loftet, der tilsammen skaber en lys og indbydende bolig med en dejlig fornemmelse af plads. Flere af lejlighederne har charmerende karnapper i stuen, som tilfører både personlighed og en hyggelig stemning til hjemmet.

De fleste boliger har desuden altan mod ejendommens bagside, hvor man kan nyde den behagelige morgen- og formiddagssol.

Ejendommene er centralt beliggende i hjertet af Aalborg med busstoppesteder til størstedelen af byens buslinjer næsten lige uden for døren. Det gør det nemt og bekvemt at komme til både studie, arbejde og byens øvrige tilbud.